
Mere end bare genbrug
Vi har åbent tirsdag – fredag kl. 14-18 & lørdag kl. 9-16

Vi tager imod og gi’r videre
Landsbyens Genbrugs ligger i en ‘lagerbygning’ i bedste Berlinerstil. Her kan du finde gamle vinyler, fede jeans eller naboens racerbane. Vi sælger de ting, du og mange andre donerer. Vi har både prøverum, en sofa og ofte te på kanden.
Vi er rigtig glade for de ting, der bliver doneret, og vil meget gerne modtage dem i en stand, du selv ville købe dem i. Der er en masse arbejde i at sortere og køre på genbrugsstation, så smid gerne de brugte syltetøjsglas og slidte sko ud.
Aflevering af ting sker i åbningstiden.
Overskud til Hjortshøj by
De frivillige, der driver butikken, ønsker at Genbrugsens overskud deles ligeligt mellem Vimby Fonden og Landsbypuljen. Puljen kan søges af alle til aktiviteter i Hjortshøj.
Genbrugsen har fx tidligere doneret kr. 35.000 til etablering af Viruphuset i Hjortshøj. Hør mere om puljen hos


Mere end bare genbrug
Genbrugsen er en stor medspiller i visionen om at skabe mening og møder på tværs af skel, og lokalet anvendes også til andre kulturelle events. Der har fx været afholdt litteraturcafé, modeshow, indsamling til asylcenter og åbningsfest – og der er plads til flere initiativer.
Følg med i gode tilbud på facebooksiden Landsbyens Genbrugs.
Bliv frivillig i Genbrugsen
Butikken passes udelukkende af frivillige – en blanding af naboer, voksne med særlige behov og folk fra området, som synes genbrug er sjovt eller bare gerne vil bidrage med et par timer til en levende landsby. Vi snakker, rydder op og tager os godt af de mange kunder.
Du er velkommen uanset om du vil have en vagt hver uge eller en gang om måneden. Vi kan også bruge folk, der er praktisk anlagt og vil hjælp med at lægge fliser, sætte lamper op og den slags.
Hvis du vil være frivillig eller har ideer til Genbrugsen, så kontakt gerne:
Vi glæder os til at se dig i Landsbyens Genbrugs eller høre fra dig.
Åbningstider tirsdag-fredag 14.00-18.00 lørdag 9.00-16.00

You must be logged in to post a comment.