Følgegruppe

Følgegruppen er åben for alle, som har lyst til at deltage i bestyrelsens møder. En del personer er faste deltagere i møderne og er også nogle af ildsjælene i udvikling af Vimby.

Centrale deltagere i følgegruppe

Karin Myatt
Uddannelse: Pædagog.
Nuværende beskæftigelse: Pensionist, fast tilknyttet som frivillig bager i Vimby bageri.
Funktioner i Vimby: Har i 12 år arbejdet for etablering af Vimbys butikker og produktioner, og er fast deltager i Vimbys følgegruppe. I forbindelse med bageriet er jeg ansvarlig for koordinering i forhold til efterspørgsel, udvikling af produkter og mærkning af varer.
Kort om arbejdserfaringer:
– Har i 24 år arbejdet som pædagog i daginstitution, heraf 6 år som souschef, som ansvarlig for regnskab og personaleledelse.

Erling Deigaard
Uddannelse: Smed, gas- og vandmester, byggeteknikker og socialpædagog.
Nuværende beskæftigelse: Socialpædagog i botilbuddet i Hjortshøj og i Vimbys dagtilbud.
Funktioner i Vimby: Har i 12 år arbejdet for etablering af Vimbys butikker og produktioner. Nu arbejder jeg både som ansat og frivillig med udvikling af Vimby. Jeg har fokus på at være bindeled mellem alle i Vimby, og holder jævnlig oplæg om Vimby, da jeg har meget fokus på inklusion samt udvikling af samspillet mellem socialpædagogiske tilbud og frivillige aktiviteter.
Kort om arbejdserfaringer:
– Har i 26 år arbejdet som socialpædagog med folk med særlige behov.
– Har i 25 år boet i Andelssamfundet og altid arbejdet med at udvikle fællesskab og aktiviteter i Andelssamfundet, har bl.a. været med til at etablere vores nuværende grønsagshave med mere end 100 medlemmer.

Henrik Kjærgaard
Uddannelse: Landmand og efterfølgende pædagog.
Nuværende beskæftigelse: Pædagog i botilbuddet i Hjortshøj og i Vimbys dagtilbud.
Funktioner i Vimby: Har i 12 år arbejdet for etablering af Vimbys butikker og produktioner. Jeg har deltaget i byggegruppen, som stod for planlægning og opførelse af aktivitetsværkstederne. Jeg arbejder med at koordinere mange aktiviteter og er bl.a. involveret i Vimbys cafeaktiviteter.
Kort om arbejdserfaringer:
– Har i 12 år arbejdet som pædagog med unge med særlige behov.
– Er aktiv i Andelssamfundets landbrugsgruppe og værkstedssamarbejde.
– Har været med til at etablere Andelssamfundet, og har erfaringer med opbygning af organisationer, byggeri og byggestyring.