
Vimby samarbejder med mange forskellige om at skabe meningsfulde fællesskaber og møder mellem mennesker. Det har afgørende betydning for udviklingen, rammerne og aktiviteterne.
Andelssamfundet i Hjortshøj
Her opstod ideen om Vimby. Gennem mange år har Andelssamfundet arbejdet med at omsætte visionen til hverdag, og er fortsat uundværlig for Vimbys eksistens.
Andelssamfundet (AiH) er et økosamfund med fokus på bæredygtighed og sociale fællesskaber. I dag bor der knap 300 mennesker fordelt på 8 bogrupper i ejer-, almennyttige leje-, og andelsboliger samt et kommunalt botilbud for voksne med særlig behov. AiH blev stiftet i 1986 og byggeriet begyndte i 1992.
AiH driver landbrug med grøntsagsmarker, dyrehold, frugthaver mm. på smukke arealer med søer og lunde med udsigt over Aarhus bugt. Stedet rummer varieret byggeri og alle er velkomne til at gå ture i området.


Landsbyliv i Hjortshøj
Vimby Fonden har et tæt og vigtigt samarbejde med Landsbyliv – en almennyttig forening. Landsbyliv har til formål at fremme gode rammer for livets sociale, kulturelle, økologiske og økonomiske udvikling i Hjortshøj, med respekt for lokale grupper, foreninger og beboere, herunder inklusion af udsatte borgere.
Landsbyliv stiftede Vimby Fonden og har bidraget med donationer og frivillige grupper, der i dag er med til at skabe, udvikle og drive aktiviteter som fx Landsbyens Genbrugs, Fikseværkstedet og Fantastisk Fredag. Foreningen har også stået bag Hjortshøj Festival og Hjortshøj Beat Club.
Merkur Fonden
Merkur Fonden formidler dine og andres gaver til små og større projekter, hvor de gavner en sund udvikling.
Merkur Fonden har fra 2025 oprettet Fonden Vimby som partnerskabsprojekt.
Læs mere om partnerskabet og støt Vimby gennem Merkur Fonden på støttesiden.


Aarhus Kommune
I tæt samarbejde med Aarhus Kommune har Vimby udviklet et dagtilbud for mennesker med særlige behov, som vi sammen driver i dag.
Det tætte samarbejde mellem kommunen, Andelssamfundet, Hjortshøj og Vimby giver muligheder for at udvikle et helt specielt samarbejde mellem brugere i dagtilbud, fagpersonale og en stor gruppe frivillige.
Dagtilbuddet er åbent på hverdage, og ansættelse sker primært i bageriet. Det ugentlige udehold har opgaver i nabolaget med at klippe hegn og med græsslåning mm.. Der kan også være opgaver ifm. markeder, Onsdagscafé og Høkeren.
Hjortshøj
Vores fantasiske by Hjortshøj samarbejder vi med på mange måder.
Vimby har et godt samarbejde med det øvrige Hjortshøj med stor opbakning fra lokalsamfundet. Det gælder både frivillige hjælpere, beboere som er køber ind i butikkerne og bruger værkstederne samt folk, der tager gæster med til Vimby.
Desuden samarbejder vi med institutioner og andre foreninger i Hjortshøj.


You must be logged in to post a comment.