Ny frivilligkoordinator i Vimby

“Vimby – Velkommen her” er overskriften på en ny projektbevilling fra socialministeriets til Vimbyfonden.

Vimbyfonden har med denne bevilling fået mulighed for at ansætte en frivilligkoordinator 25 timer og en projektmedarbejder 7 timer om ugen i 2 et halvt år. Opgaven for de nye medarbejdere er at skabe møder og aktiviteter for udsatte borgere i samarbejde med frivillige i hele lokalområdet med Vimbys aktiviteter som omdrejningspunkt. Der kan også være andre aktiviteter i lokalområdet der kan være med i samarbejdet. Fx. vores lokale fællesråd Landsbyforum, Landsbyliv i Hjortshøj, en almennyttig forening og arbejdspladser og institutioner.
Hovedingrediensen i projektet er Vimbys tilgang til inklusion.

For os er inklusion naturligt og det vender begge veje, ved at: 

  • når mennesker mødes om meningsfulde aktiviteter, opstår der en gensidig inklusion.
  • uanset hvem du er og hvordan du er født, kan du altid bidrage med noget værdifuldt til
    fællesskabet.
  • Inklusion er ikke ’noget vi gør’ for andre, men samarbejde, hvor arbejdsgrundlaget er, at alle kan være med, og det som alle er med til er at skabe et levende landsbymiljø fyldt af aktiviteter.

Har du tanker og ideer der kan understøtte dette arbejde hører vi meget gerne fra dig. Kontakt: elisabeth@vimby.dk eller lis@vimby.dk