Vimby driver i samarbejde med Aarhus Kommune et dagtilbud for mennesker med særlige behov. Vi har primært aktiviteter i bageriet og på udehold.
Kort om Vimby
Vimby er en forkortelse for Velkommen I Min BYdel, som modsætning til NIMBY „Not In My Back Yard. I Vimby er alle velkomne, og vores dagtilbud er kendetegnet ved at vi har et helt specielt samarbejde mellem brugere i dagtilbud, personale og en stor gruppe frivillige – en gruppe som brugere samarbejder med i deres arbejde og kan indgå i som frivillig i deres fritid. Ud over alle de aktive er vores kunder og gæster vigtige. De giver mange møder og efterspørgsel efter vores produkter, som giver meningsfyldt arbejde og relationer til mange mennesker.
De mange forskellige involverede giver møder og samarbejde på kryds og tværs ud fra fælles interesser og behov. Det skaber fællesskaber, hvor alle bidrager og oplever at de gør en forskel. I Vimby er der både behov for og plads til alle. Vi kalder det landsbypædagogik.

You must be logged in to post a comment.