Job i Vimby

Bager søges

Fonden Vimby søger en bager, som kombinerer håndværk og social tålmodighed.

Vores køkken har en fast produktion af økologisk surdejsbrød, rugbrød, kager, færdigretter og is, som vi sælger lokalt i butikken ’Høkeren’. Køkkenet er et dagligt arbejdsfællesskab for mennesker med særlige behov, deltidsansatte og en lang række frivillige. Det overordnede ansvar for køkkenet har Kasper, vores køkkenleder. Du skal stå for brød og kager.

Vi søger dig, som:

– kan dit bagerhåndværk indenfor surdejsbrød og bagværk
– kan tage ansvar for den daglige produktion af brød og kager
– kan være sparringspartner med køkkenlederen
– indgår i alle opgaver efter behov f.eks. madlavning, rengøring og opvask 

– kan trives og være produktiv i et køkken med afbrydelser
– har tålmodighed og sans for folks ressourcer.

Vi er vidt forskellige mennesker, som deltager i produktionen dagligt, og flere lejer køkkenet udenfor åbningstid. Du skal derfor være indstillet på at arbejdsdagene varierer, og at vi sammen løser de udfordringer, som kommer. 


Det praktiske

Stillingen er på 10–12 timer/uge.
Arbejdstiden er primært fordelt på formiddage tirsdag – fredag og typisk 2–3 dage om ugen.
Hvis du er produktiv og fleksibel, kan stillingen udvides til 20 timer – flexjob, seniorjob mm. er muligt.
Du skal forvente at deltage i 6-8 arrangementer om året aften/weekend.

Løn efter aftale med udgangspunkt i relevant overenskomst og dine kompetencer.

Arbejdssted
Gammel Kirkevej 116A, 8530 Hjortshøj
.

Tiltrædelse
senest 1. april 2026.

Ansøgningsfrist
22. januar 2026.

Send din ansøgning til:

Vi afholder jobsamtaler løbende og ansætter, når vi 
har den rette kandidat.
Samtaler afholdes på hverdage mellem kl. 17 og 21 eller mandage mellem kl. 8 og 15.

Ved spørgsmål: kontakt Bodil Dahl Jensen på 61779902.
Læs mere om Fonden Vimby og vores mange aktiviteter her på hjemmesiden.

Scroll to Top